Kursus | Relationel tilgang til arbejdet med psykisk sårbare børn og unge
I det daglige arbejde med børn og unge, der har psykiske vanskeligheder, er samtalen et uundværligt redskab til at opbygge en tæt og tillidsfuld relation, der samtidig kan åbne for uanede muligheder og alternative fortællinger for barnet/den unge.
Mange professionelle føler sig ikke klædt ordentligt på til at tale med børn og unge om de svære emner. De kan opleve sig handlingslammede, hvis samtalen bliver fastlåst, eller berøringsangste, hvis samtalen går for tæt på barnet. Dette kan give følelser af afmagt, hos såvel den professionelle som hos barnet, og være hæmmende for både samtalen og dannelsen af en relation.
Indhold og udbytte
På dette kursus vil der blive præsenteret forskellige udviklingspsykologiske perspektiver på relationer. Kurset vil berøre hvordan den professionelle kan positionere sig i mødet med barnet, samt konkrete pædagogiske greb og bevidstheder, man kan anvende i det relationelle arbejde med børn og unge. Deltagerne på kurset går der fra med en forståelse af relationen som et fundament i det pædagogisk-psykologiske behandlingsarbejde. Det er samtidig ønsket at kurset skal inspirere deltagerne til at reflektere over hvad ”den sunde relation” er for det enkelte barn. Kurset vil afslutningsvis åbne op for en fælles dialog om, hvilke handlemuligheder den professionelle har i relationsarbejdet.
Målgruppe
Alle der arbejder med psykisk sårbare børn og unge – f.eks. lærere og pædagoger i special- og almentilbud, UU-vejledere, sagsbehandlere, socialrådgivere, kontaktpersoner eller miljøpersonale på børnepsykiatriske afdelinger.
Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.
Kurset varer 3 timer, og undervejs vil der være kaffe, te, snacks og en let forplejning. Eventuelle materialer udleveres på kurset.
Dato, tid og sted
København
Mandag d. 15. april 2024 kl. 12.00-15.00
Underviser
Kasper Ewald, behandler/underviser og VISO-specialist
Pris
1595,- alt inkl.
Kontakt
kursus@basen.dk
+45 3929 6767