Kursus | Når det er svært at komme i skole
Ufrivilligt skolefravær og målrettede indsatser
”Mere end 75.000 elever havde i skoleåret 2018/2019 et fravær på mere end 10 pct. svarende til 20 skoledage. Et højt fravær kan have alvorlige konsekvenser for barnets trivsel, læring og udvikling”. (Rapport: Skolens tomme stole).
Børns Vilkår og Egmont Fonden beskriver således, at skolefravær og sammenhæng med børns mistrivsel er en dagsorden, der er yderst centralt for fagprofessionelle at forholde sig til, da barnet ikke kan skabe den nødvendige forandring alene og har brug for støtte og forståelse og intervention fra det samlede netværk for at skabe trivsel.
Basen udbyder her et kursus, der sætter fokus på forståelsen af, hvilke perspektiver og mekanismer, der ligger bag skolefravær, og hvordan de voksne omkring barnet kan skabe målrettede indsatser. Kurset vil således belyse både perspektiver på den forskning, der foreligger om skolefravær og målrettede indsatser, inddrage konkrete cases og inddrage praksisanvendelige strategier, værktøjer og samarbejdsmodeller.
Centrale perspektiver på kurset vil være etablering af en praksis baseret på en forståelse af problematikken som et fællesskabsanliggende, meningsgivende eksponering og inddragelse af barnet i processen, hvor barnet tilknyttes skolepraksis igen.
Indhold og udbytte
- Viden om skolefravær – hvad der kan ligge bag, omfanget af fravær og fællesrefleksion til egen praksis.
- Viden om etablering af strategier for de voksne omkring barnet – etablering af målrettede indsatser.
- Konkrete redskaber til at skabe en fælles praksis og meningsgivende eksponering.
Målgruppe
Lærere og pædagoger i special- og almentilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, vejledere, kontaktpersoner og andre, der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer.
Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.
Kurset varer 3 timer, og undervejs vil der være kaffe, te, snacks og en let forplejning. Eventuelle materialer udleveres på kurset.
Dato, tid og sted
København
Onsdag d. 20. marts 2024 kl. 9.00-12.00
Undervisere
Iben Seier Hass, behandler/underviser og VISO-specialist
Pris
1395,- alt inkl.
Kontakt
kursus@basen.dk
+45 3929 6767