Kursus | Mentaliserende samtaler
Mentaliserende samtaler åbner for nye refleksioner og handlemuligheder. I mentaliserende samtaler tilpasser den professionelle sig til den andens mentaliseringsevne i en balance mellem at støtte og udfordre.
Dette kursus vil bidrage til viden omkring samtaleteknikker baseret på mentaliseringsbegrebet. Der vil være en kort teoretisk introduktion til mentaliseringsbegrebet hvorefter vi vil fokusere på mentaliserende samtaleteknikker, herunder hvad der sker i samtaler, hvor der er mentaliseringssvigt og hvordan vi kan skabe rum for den udviklende samtale.
Indhold og udbytte
- Teoretisk viden omkring den mentaliserende tilgang.
- Pædagogiske redskaber og øvelser til at udvikle mentaliseringsevnen hos børn og unge.
- Øvelser og værktøjer til den professionelles egen refleksion og praksis.
Vi inddrager cases og problemstillinger fra praksis og vil igennem refleksionsøvelser sigte mod at kursisterne kan implementere den præsenterede teoretiske forståelse samt værktøjer og metoder i deres daglige praksis.
Målgruppe
Alle der arbejder professionelt med samtaler og ønsker at blive klogere på de mentaliserende dimensioner af en samtale. F.eks. lærere og pædagoger i special- og almentilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, vejledere og kontaktpersoner.
Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.
Kurset varer 3 timer, og undervejs vil der være kaffe, te, snacks og en let forplejning. Eventuelle materialer udleveres på kurset.
Dato, tid og sted
København
Onsdag d. 8. marts 2023 kl. 9.00-12.00
Underviser
Gitte Lai Højmose, psykolog og VISO-specialist.
Pris
1295,- alt inkl.
Kontakt
Nadia Kræmer Lützhøft, faglig chef
nlu@basen.dk
+45 7174 0979