Kursus | Deltagelsesmuligheder i undervisningen
Når elever udviser en adfærd, som gør det svært at undervise dem, så er det underviserens opgave at finde ud af, hvad eleven fortæller os med den adfærd og udtænke løsninger. Hvis børn ikke lærer på den måde, vi underviser dem, så må vi undervise dem på en måde, så de lærer.
På dette kursus dykker vi ned i metoder og tiltag til at skabe læring for elever, der oplever udfordringer. Vi åbner den specialpædagogiske værktøjskasse og kigger på, hvad vi skal tage højde for, når vi tilrettelægger vores undervisning, så vi fremmer elevernes deltagelsesmuligheder.
Vi kommer til at arbejde med eksekutive funktioner, undervisningsdifferentiering, de ti H’er, visuel støtte, struktur, variation, forforståelse, undervisningsformer og meget mere.
Du vil gå fra kurset med
Du vil gå fra kurset med didaktisk indblik, en viden om tilrettelæggelse af undervisning samt helt konkrete værktøjer, som du kan tage direkte med ud og benytte i undervisningen.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, der arbejder med undervisning, og som gerne vil blive bedre til at inkludere og skabe læring for elever med udfordringer.
Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.
Kurset varer 4 timer, og undervejs vil der være kaffe, te, snacks og en let forplejning. Eventuelle materialer udleveres på kurset.
Dato, tid og sted
København
Onsdag d. 6. marts 2024 kl. 12.00-16.00
Undervisere
Malene Niemeier, skolefaglig chef
Pris
1695,- alt inkl.
Kontakt
Malene Niemeier, skolefaglig chef
mni@basen.dk
+45 7174 9601