Kursus | Autisme og de særlige forudsætninger for teenageårene
På dette kursus vil du få en grundlæggende viden om autismespektrumforstyrrelser (ASF) med særligt fokus på, hvilke opmærksomheder man kan have på de særlige forudsætninger, sårbarheder og den øgede risiko for udbrændthed eller overbelastning, det kan indebære, når mennesker med ASF går fra at være børn til at være teenagere.
Alle teenagere kan opleve, at livet bliver mere komplekst, at de sociale spilleregler ændres, og at forventningerne fra andre vokser. Dette bliver kun endnu sværere, hvis man også har ASF.
Hvordan kan vi i arbejdet med de unge med ASF forstå deres verden bedre?
Hvor og hvordan kan vi hjælpe de unge til at få strategier til at håndtere ”kunsten at være i et venskab”, og hvordan kan vi forstå deres særlige sårbarhed i sådanne relationer med jævnaldrende? Hvordan kan vi som professionelle skabe de bedste forudsætninger, for at unge med ASF kan udfolde deres potentiale blandt jævnaldrende uden at blive yderligere stressede eller overbelastede? Sådanne spørgsmål vil vi folde ud på kurset. Oplægget vil tage afsæt i både teori, men også indgående praksiserfaring fra mange års arbejde med teenagere på autismespektret.
Indhold og udbytte
- Indblik i de særlige forudsætninger for livet, som teenagere/unge med ASF har.
- Hvordan kan vi forstå den særlige udbrændthed eller overbelastning, som vi ser hos unge med ASF, der f.eks. i værste fald trækker sig fra omgivelserne og isolerer sig i eget hjem?
- Metoder og værktøjer til inddragelse af forældre og pårørende omkring barnet/den unge.
- Du vil få øget din forståelse og kompetence ift.til at kunne hjælpe de unge til at forstå sig selv bedre ud fra konkrete psykoedukative værktøjer og narrative samtaleteknikker.
Vi inddrager cases og problemstillinger fra praksis og vil igennem refleksionsøvelser sigte mod, at kursisterne kan implementere den præsenterede teoretiske forståelse samt værktøjer og metoder i deres daglige praksis.
Målgruppe
Alle der arbejder med psykisk sårbare børn og unge – f.eks. lærere og pædagoger i special- og almentilbud, UU-vejledere, sagsbehandlere, socialrådgivere, kontaktpersoner eller miljøpersonale på børnepsykiatriske afdelinger.
Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.
Kurset varer 3 timer, og undervejs vil der være kaffe, te, snacks og en let forplejning. Eventuelle materialer udleveres på kurset.
Dato, tid og sted
Webinar
Mandag d. 6. november 2023 kl. 12.00-15.00
Pris: 895,- alt inkl.
København
Fredag d. 12. april 2024 kl. 9.00-12.00
Pris: 1395,- alt inkl.
Undervisere
Marie Falck Hansen, psykolog og VISO-specialist
Kontakt
Basen administration
info@basen.dk
+45 3929 6767