Basen konferencen 2023
Køb pladser til konferencen.
Pris:
1.795,00 kr.
Vælg de workshops du ønsker at deltage i:
Konference for fagfolk:
Ved tilmelding via EAN
Sendes følgende informationer til Marie-Louise Christophersen på msc@basen.dk:
- Navne på alle deltagere
- Ønskede workshops
- Navn og mailadresse på kontaktperson
- Navn, adresse og EAN på institution/ virksomhed
Basen Konferencen 2023 finder sted fredag den 21. april 2023 kl. 8.30-16.00 på hotel Comwell Køge Strand.
Adresse
Strandvejen 111
4600 Køge
T 5665 3690
Varighed: 7 timer
Det professionelle arbejde med psykisk sårbare børn og unge
“Relationskompetence og belastningsfaktorer”
Der er nu åbent for tilmelding til Basens første årlige konference for professionelle, der arbejder med psykisk sårbare børn og unge. Konferencen finder sted fredag den 21. april og hotel Comwell Køge Strand vil danne rammen om dagens mange faglige indslag. Der er et begrænset antal pladser, så sørg for at bestille dine billetter i god tid.
Hovedoplægsholderne på dette års konference er Louise Klinge og Rikke Høgsted. Derudover er der 10 workshops, hvor eksperter indenfor det professionelle arbejde med psykisk sårbare børn og unge fortæller om aktuelle temaer.
Hvad er Basen Konferencen?
Basen Konferencen er en 1-dags konference, der sætter fokus på det professionelle arbejde med børn og unge med psykiske sårbarheder. Formålet med konferencen er at give fagprofessionelle og andre, der har interesse for børn og unge med psykiske udfordringer, viden og konkrete værktøjer til arbejdet med børnene og de unge, og derved højne kvaliteten i tilgangen til det professionelle arbejde.
Børn og unges trivsel er et højaktuelt emne. Mistrivslen blandt børn og unge er steget markant de seneste år og vi ser flere og flere børn og unge, der kommer i psykiatrien blandt andet med belastningsreaktioner, fordi de er blevet syge af at gå i skole. Derudover får 15% af børn og unge en psykiatrisk diagnose inden de fylder 18 år.
Med relationskompetence og belastningsfaktorer som temaet for Basen konferencen 2023, vil vi sætte fokus på hvordan man som professionel kan være der for børnene og de unge inden de bliver syge samt hvordan man kan gribe dem, der evt. falder og har behov for et ekstra stillads omkring sig – samtidig med at man passer på sig selv og hinanden, trods arbejdets indbyggede psykiske krav og potentielle belastninger.
Det kan du opleve på Basen Konferencen
I konferencens første hovedoplæg vil den kendte børne- og skoleforsker, Louise Klinge, sætte fokus på betydningen af og kendetegnene ved relationskompetent praksis.
Viden om relationskompetent praksis er relevant for alle fagpersoner, der har et samfundsgivet ansvar for at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling. Det er komplekst og krævende at handle relationskompetent, og ingen gør det altid, men alle gør det indimellem. Klinge vil med sit oplæg præsentere 5 konkrete kendetegn ved relationskompetent praksis, og gennem en mosaik af oplæg, refleksion og øvelser fokusere på, hvorfor relationens kvalitet til børn og unge er helt afgørende for deres liv og fremtid.
Konferencens andet hovedoplæg leveres af den kendte psykolog og stifter af Institut for Belastningspsykologi, Rikke Høgsted. Høgsteds oplæg adresserer arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav og har til hensigt at klæde ledere og medarbejdere på med inspiration, viden, håndgribelige strategier og et fælles sprog, som gør dem i stand til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø – så man til trods for arbejdets indbyggede psykiske krav og potentielle belastninger kan udføre et godt og sikkert arbejde og samtidig selv være i trivsel.
Høgsteds oplæg bygger på den helhedsorienterede grundpræmis, at forebyggelse af mental slagside er en holdsport, som kun lykkes hvis alle i organisationen forstår deres rolle og ansvar.
Ud over de to hovedoplæg vil du kunne høre om aktuelle, faglige temaer på konferencens op til 10 workshops. Du kan blandt andet høre psykolog Tina Bihals oplæg om metakognitiv terapi, der vil give dig et indblik i teorien bag metodens fremgangsmåde samt en forståelse af hvilke uhensigtsmæssige strategier der vedligeholder psykisk lidelse. Du kan også høre Mathilde Lusty Sørensen fortælle om sit liv med angst og OCD eller du kan få indsigt i traumers konsekvenser og typiske traumereaktioner når speciallæge i psykiatri ved Traumeklinikken Cæcilie Böck Buhmann holder oplæg om traumer.
Målgruppe
Konferencen er relevant for dig, der arbejder med børn og unge til hverdag i såvel almene som specialtilbud.
For spørgsmål vedrørende konferencen
Behandlingsfaglig chef
Nadia Kræmer Lützhøft
M nlu@basen.dk
T 7174 0979
Kommunikation
Marie-Louise Christophersen
M msc@basen.dk
T 2062 0462
Pris: 1795,- Prisen dækker hele konferencen inkl. deltagelse i foredrag og workshops, garderobe og måltider i løbet af konferencen.
Tilmelding og fakturering
Tilmelding til konferencen skal ske via denne hjemmeside. Her bedes navne på alle deltagere oplyst inklusive kontaktinformationer. Ved tilmelding oplyses ligeledes hvilke to workshops, man ønsker at deltage i.
Der er et begrænset deltagerantal, og tilmeldingerne registreres i den rækkefølge de modtages. Samme princip finder anvendelse i forbindelse med tildeling af pladser på workshops med begrænsninger i deltagerantal.
Ønsker man at betale via elektronisk faktura sendes en mail til Marie-Louise Christophersen på msc@basen.dk med oplysninger på deltagere, navn, adresse og kontaktinfo på betaler samt EAN nummer. Vi gør opmærksom på at tilmelding ved betaling via faktura først registreres endeligt, når fakturaen er betalt.
Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet eksempelvis ved afbud fra en oplægsholder eller i det tilfælde at en workshop skulle opnå 12 eller færre deltagere.
Afmelding
Tilmeldingen er bindende. Det er dog muligt at overdrage billetten i en andens navn. Ønsker man at overdrage sin billet til en anden, skal der rettes skriftlig henvendelse til msc@basen.dk senest tirsdag den 11. april 2023.
Praktiske oplysninger
Basen Konferencen 2023 finder sted fredag den 21. april 2023 kl. 8.30-16.00 på hotel Comwell Køge Strand.
Adresse
Hotel Comwell Køge Strand
Strandvejen 111
4600 Køge
T 5665 3690
Transport
Nærmeste togstation er Køge Station – der er beliggende 1,3 km. fra hotellet.
Med S-toget tager det ca. 40 min. til Københavns Hovedbanegård.
Fra den nye station – Køge Nord – afgår der tog til og fra Jylland, Fyn og København H samt Københavns Lufthavn. Fra stationen til København H tager det 20. min.
Taxabestilling – kontakt receptionen på tlf. (+45) 70 71 81 04.
Busstoppested forefindes tæt på hotellet.
Parkering og opladning af elbiler
Parkering er gratis og foregår på hotellets store parkeringsområde ved hotellets hovedindgang.
For elbiler er der brugerbetaling for strømmen via Clever app, og egne kabler skal medbringes.
Overnatning
Ønskes overnatning på Hotel Comwell Køge Strand i forbindelse med konferencen, kan du kontakte hotellet og høre om mulighederne for overnatning her:
Telefon: +45 70 71 81 04
E-mail: hotel.kogestrand@comwell.com
Website: Online booking af hotelværelse