Kursus | Selvskadende adfærd og samtaler med den unge – i teori og praksis

På kurset vil du få grundlæggende viden om og forståelse for børn og unge med forskellige former for selvskadende adfærd. Du vil blive introduceret til teorien bag selvskade og hvordan det kommer til udtryk hos barnet eller den unge, og du vil få praktiske eksempler på hvordan du taler med børn og unge om selvskade.

Der findes mange former for selvskadende adfærd. Fælles for denne type adfærd er, at det er en strategi, en såkaldt copingmekanisme, som handler om at ville slippe af med ubehagelige følelser ved at påføre sig selv en fysisk, ydre smerte. Det kan være en strategi, som barnet eller den unge anvender til at flytte en indre smerte til en ydre, og ses ofte som en belastningsreaktion hos sårbare børn og unge.

Kurset har til formål at give fagpersoner, der arbejder med sårbare børn og unge, indsigt i den selvskadende adfærds forskellige former, symptomer og mulige bagvedliggende årsager, samt de mest brugbare metoder og værktøjer til hvordan du som fagperson kan møde og tale med barnet eller den unge, der har selvskadende adfærd.

Udbyttet af kurset vil bl.a. være

  • Faktuelle informationer om og definition af selvskadende adfærd.
  • Viden om de forskellige former for selvskade, og redskaber til at spotte risikoadfærd.
  • Samtaleteknikker, sproglige formuleringer og metoder med fokus på relationen mellem dig og barnet/den unge.
  • Interventioner; hvordan skal du (re)agere på adfærden, hvordan kan du hjælpe barnet/den unge og hvordan kommer I videre?
  • Værktøjer og metoder til at samarbejde med og støtte barnet/den unge, der er berørt af selvskadende adfærd.
  • Øget forståelse for årsager og mekanismer bag den selvskadende adfærd.
  • Mulighed for at reflektere over din egen praksis, sammen med andre praktikere.

Målgruppe 
Kurset henvender sig til praktikere, der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer. Eksempelvis socialrådgivere, lærere, pædagoger, rådgivere eller psykologer. Andre faggrupper med interesse i emnet er også velkomne.

Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.

Tid, pris og tilmelding

Pris: 1280,- kr. alt inkl.

Kurset afholdes på følgende datoer 
Tirsdag d. 16. marts 2021 kl. 9.00 – 12.00

Vælg den ønskede dato i tilmeldingsformularen nedenfor.

Tilmeld mig Basens nyhedsmail

Praktisk information

Dato
Tirsdag d. 16. marts 2021 kl. 9.00 – 12.00

Sted
Basen Kompetencecenter
Strandboulevarden 122, 3. sal
2100 København Ø

Parkering/ankomst
Der er betalt parkering på Middelfartgade samt i de omkringliggende gader. Kompetencecenteret ligger ca. 10 minutters gang fra Nordhavn St. hvor der ligeledes går busser (bus 14 og 23) som stopper 300 meter fra Kompetencecenteret, ved Strandboulevarden/Århusgade.

Kontakt
Har du praktiske spørgsmål omkring kurset, ankomst, fakturering eller lignende, så kontakt kommunikationsmedarbejder Marie-Louise Scott på 2062 0462 / msc@basen.dk.

Underviser på kurset

Marlene Gjelstrup

Familiebehandler og VISO-specialist på Basen. Uddannet sygeplejerske med klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, hvor jeg har arbejdet med selvskade og forebyggelse af selvskadende adfærd. Derudover har jeg en diplomuddannelse i pædagogisk psykologi.

Christina Maria Frambo Portland

Behandler/Underviser på Basen STU. Specialiseret i den svære samtale, samtaleteknikker og relationsdannelse. Har tidligere arbejdet med marginaliserede unge på gadeplan og ”pige-bander”. Christina er uddannet pædagog med en kandidat i Generel Pædagogik og har 15 års erfaring indenfor arbejdet med børn og unge i udsatte positioner.