Kursus | Forældresamarbejde

Pris: 1295,- kr. alt inkl.
Dato: Onsdag d. 18. maj 2022 kl. 13.00 – 16.00

Oplever du nogle gange at samarbejdet med forældre bliver svært eller måske helt går i hårdknude, når du skal tale med forældrene om en bekymring? På kurset taler vi om værktøjer til at arbejde mentaliserende, bevare nysgerrighed, anerkende forskellige perspektiver samt sikre en god forventningsafstemning. Vi kommer bl.a. omkring forberedelse af det gode møde samt håndtering af følelser af afmægtighed, som kan blokere for det gode samarbejde.

På baggrund af den systemiske tænkning og med inspiration fra mentaliseringsbegrebet, vil vi udforske de forskellige positioner vi kan befinde os i, i forældresamarbejdet, samt hvad disse positioner gør ved os.

Vi vil diskutere, hvordan afmagtsfølelsen påvirker os som professionelle, både kognitivt, personligt og socialt. Herigennem tilbydes andre handlemuligheder, der baseres på at vi som professionelle tager ansvaret på os, og går til samarbejdet med tydelighed, omsorg og forståelse for egen såvel som andres position i samarbejdet. Den teoretiske gennemgang vil blive suppleret med konkrete råd, til det målrettede og konstruktive forældresamarbejde.

Indhold og udbytte

  • Konkrete råd til det målrettede og konstruktive forældresamarbejde.
  • Konkrete strategier til at professionalisere din faglige rolle.
  • Strategier til fagligt at rammesætte og strukturere forældresamarbejdet.
  • Metoder til hvordan man kan anvende et fokus på mentaliseringsbegrebet til at fremme en forståelse af de bagvedliggende mekanismer og årsager.

Målgruppe
Lærere og pædagoger i special- og almentilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, vejledere, kontaktpersoner og andre der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer.

Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.

Tid, pris og tilmelding

Pris: 1295,- kr. alt inkl.

Kurset afholdes på følgende datoer 
Onsdag d. 18. maj 2022 kl. 13.00 – 16.00

Vælg den ønskede dato i tilmeldingsformularen nedenfor.

[contact-form-7 404 "Ikke fundet"]

Praktisk information

Sted
Basen Kompetencecenter
Middelfartgade 9
2100 København Ø

Parkering/ankomst
Der er betalt parkering på Middelfartgade samt i de omkringliggende gader. Kompetencecenteret ligger ca. 10 minutters gang fra Nordhavn St. hvor der ligeledes går busser (bus 14 og 23) som stopper 300 meter fra Kompetencecenteret, ved Strandboulevarden/Århusgade.

Kontakt
Har du praktiske spørgsmål omkring kurset, ankomst, fakturering eller lignende, så kontakt kommunikationsmedarbejder Marie-Louise Christophersen på 2062 0462 / msc@basen.dk.

Underviser på kurset

Cathrine Rasbøl

Autoriseret psykolog og familiebehandler på Basen i København.

Josefine Björgheim

Psykolog og familiebehandler på Basen i København.