Kursus | Børn og unge med psykoser

Selvom psykoser hos børn og unge er relativt sjældne, oplever vi på Basen en mindre stigning i børn og unge, der hører stemmer, har vrangforestillinger og i det hele taget har en oplevelse af at opleve ting, som ikke eksisterer i alle vore andres opfattelse af den virkelige verden.

Psykose er en mental tilstand, hvor tænkning, sansning og sindsstemning er forstyrret på en måde, der medfører svigtende realitetssans. Psykose kan være forbigående, komme i episoder eller være kronisk. Hvordan kan vi som lærere, pædagoger, familiebehandlere eller kontaktpersoner blive bedre til at forstå og arbejde med disse børn og unge? Hvilken tilgang og behandling har de behov for?

Engang var den gængse opfattelse, at man bør indlægges, hvis man har en psykose. Vi oplever mere og mere, at denne opfattelse nuanceres, og at disse børn og unge i nogen grad nu også rummes og har en hverdag på ex. dagbehandlingsinstitutioner som Basen. Det kræver en større faglig forståelse for at kunne arbejde med disse børn og unge.

Indhold og udbytte

  • Kendskab til psykosebegrebet, og hvordan psykose kommer til udtryk
  • Kendskab til mestringsstrategier og behandlingsmuligheder
  • En større forståelse og dermed flere handlemuligheder i det daglige pædagogiske/ behandlingsmæssige arbejde med børn og unge med psykoser.

Målgruppe
Lærere og pædagoger i special- og almentilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, vejledere, kontaktpersoner og andre der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer.

Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.

Tid, pris og tilmelding

Pris: 1295,- kr. alt inkl.

Kurset afholdes på følgende datoer 
Fredag d. 21. januar 2022 kl. 9.00-12.00

Vælg den ønskede dato i tilmeldingsformularen nedenfor.

    Tilmeld mig Basens nyhedsmail

    Praktisk information

    Sted
    Basen Kompetencecenter
    Middelfartgade 9, 1. sal
    2100 København Ø

    Parkering/ankomst
    Der er betalt parkering på Middelfartgade samt i de omkringliggende gader. Kompetencecenteret ligger ca. 10 minutters gang fra Nordhavn St. hvor der ligeledes går busser (bus 14 og 23) som stopper 300 meter fra Kompetencecenteret, ved Strandboulevarden/Århusgade.

    Kontakt
    Har du praktiske spørgsmål omkring kurset, ankomst, fakturering eller lignende, så kontakt kommunikationsmedarbejder Marie-Louise Christophersen på 2062 0462 / msc@basen.dk.

    Underviser på kurset

    Stine Bendix Hansen

    Autoriseret psykolog og VISO-specialist. Udover at være psykolog på Basen dagbehandling i København, yder Stine også specialrådgivning og psykologiske udredninger i hele landet, på de mest specialiserede sager på børne-, social- og specialundervisningsområdet, som specialist for VISO.

    Modtag nyheder fra Basen Kompetencecenter

    Vores nyhedsbrev holder dig opdateret omkring hvad der rør sig på Basen, og du kan bl.a. læse om vores kommende kurser og uddannelser.

    Interesserer du dig således for det sociale, psykologiske og pædagogiske felt, så er Basens nyhedsbrev et godt sted at holde sig orienteret.