Kursus | Hvordan passer vi på os selv som profesionelle?

Dette kursus sætter fokus på, hvad det gør ved os som fagprofessionelle, når vi arbejder med udsatte børn, unge og deres familier. Hvordan kan vi rumme andres sorg, smerte, angst, afmagt og raseri, og samtidig passe på os selv? Hvad gør vi, når vores eget nervesystem udfordres?

Vi vil diskutere, hvordan vi kan forebygge, minimere eller modvirke de belastninger, vi udsættes for, når vi bruger vores empati i vores daglige arbejde med familier, børn og unge i krise.

Kursusdagen omhandler, hvordan arbejdet med problemer, lidelse, smerte og sorg kan indvirke på os som professionelle i form af sekundærtraumatisering og compassion fatigue (omsorgstræthed eller medfølelsesudmattelse). Endelig omhandler dagen, hvordan vi kan tage vare på vores eget velbefindende i mødet med udsatte børn, unge og familier.

Med afsæt i systemisk tænkning og viden fra Compassion-fokuseret terapi, vil vi gennemgå forskellige ansvarspositioner og tanker om selvomsorg.

Kurset vil gøre dig klogere på, hvordan vores tolkninger af andres adfærd på den ene side kan være opslidende, men samtidig kan give os brugbar viden, som vi kan forstå vores egen adfærd op imod. Slutteligt vil vi lade os inspirere af den norske psykiater Per Isdal, der i bogen, Medfølelsens pris, peger på hvordan vi organisatorisk og kollegialt kan skabe et arbejdsmiljø, hvor vi tager bedre hånd om hinanden.

Udbyttet af kurset vil bl.a. være

  • Viden om forskellige ansvarspositioner i socialt arbejde og tanker om selvomsorg.
  • Viden om, hvordan vores tolkninger af andres adfærd kan være opslidende, men samtidig kan give os indsigt til at forstå vores egen adfærd.
  • Inspiration til hvordan man organisatorisk og kollegialt kan skabe et arbejdsmiljø, hvor vi tager bedre hånd om hinanden.
  • Redskaber og øvelser til at minimere og forebygge daglige belastninger, i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier.
  • Refleksionsøvelser, bl.a. over hvordan de præsenterede værktøjer og metoder kan implementeres i din daglige praksis.
  • Metoder og redskaber til stressreducering.

Du vil gå fra kurset med nogle strategier og værktøjer, som du kan anvende i din dagligdag, og du vil blive introduceret til de metoder og redskaber til stressreducering, som anvendes i det daglige arbejde med udsatte børn og unge på Basen.

Målgruppe
Lærere og pædagoger i special- og almentilbud, sagsbehandlere, socialrådgivere, vejledere, kontaktpersoner og andre der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer.

Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.

Tid, pris og tilmelding

Pris: 1280,- kr. alt inkl.

Kurset afholdes på følgende datoer 
Send en forespørgsel på kurset via nedenstående formular.

Tilmeld mig Basens nyhedsmail

Praktisk information

Sted
Basen Kompetencecenter
Strandboulevarden 122, 3. sal
2100 København Ø

Parkering/ankomst
Der er betalt parkering på Middelfartgade samt i de omkringliggende gader. Kompetencecenteret ligger ca. 10 minutters gang fra Nordhavn St. hvor der ligeledes går busser (bus 14 og 23) som stopper 300 meter fra Kompetencecenteret, ved Strandboulevarden/Århusgade.

Kontakt
Har du praktiske spørgsmål omkring kurset, ankomst, fakturering eller lignende, så kontakt kommunikationsmedarbejder Marie-Louise Scott på 2062 0462 / msc@basen.dk.

Undervisere på kurset

Jacob Guldager Søe

Jacob Guldager Søe

Vicedirektør på Basen samt VISO-specialist. Specialiseret i sparring og supervision af forskellige faggrupper samt i de organisatoriske, sociale og personlige udfordringer man som fagperson møder i arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Uddannet lærer med en PD i psykologi, en Master i Etik og værdier i organisationer, en MBA og efter- og videreuddannelser indenfor det behandlingsmæssige område.

Modtag nyheder fra Basen Kompetencecenter

Vores nyhedsbrev holder dig opdateret omkring hvad der rør sig på Basen, og du kan bl.a. læse om vores kommende kurser og uddannelser.

Interesserer du dig således for det sociale, psykologiske og pædagogiske felt, så er Basens nyhedsbrev et godt sted at holde sig orienteret.