Kursus | Etik i socialt arbejde

Hvordan undgår vi forråelse, i vores arbejde med udsatte børn og unge? Hvordan ønsker vi, at vi fremstår som professionelle? Og hvilket etisk kodeks ligger til grund for denne ageren? Hvilke værdier er vigtige for dig?

I det pædagogiske- og behandlingsmæssige arbejde, arbejder vi i det, der sker mellem mennesker. Det betyder, at vi arbejder i og med det relationelle, i det der udspilles mellem individer. Det kræver en reflekteret påvirkning fra den professionelles side, hvor man konstant er opmærksom på den respons, man får, og reflekterer over det samspil, der opstår, for derigennem at kunne tilpasse og afpasse sin næste handling.

Relationen er en evigt foranderlig og dynamisk størrelse, som aktørerne – både den professionelle og den unge – løbende forsøger at afpasse og tilpasse, udvide og indskrænke alt efter hensigten og formålet med relationen.

Den løbende refleksion over hvilken påvirkning man som professionel har, drejer sig ofte om løbende at finde den rette balance mellem for lidt og for meget. Er man eksempelvis i den givne situation for konfronterende, for lidt omsorgsfuld, for meget følelsesmæssigt involveret osv. Det er en flydende grænse, der reelt ikke findes, men ved en løbende etisk refleksion over situationen, kan man langsomt nærme sig en balance.

Udbyttet af kurset

  • Et værditjek af dine personlige værdier
  • Samtaleværktøjer til kollegial supervision
  • Øget refleksion og bevidsthed om egen ageren ift. til udfordrende relationer til den unge
  • Filosofiske værktøjer til at vurdere særligt etisk udfordrende situationer
  • En filosofisk tilgang til dit fremtidige virke

Målgruppe
Lærere og pædagoger i special- og almentilbud, konsulenter, sagsbehandlere, vejledere og andre som arbejder med børn og unge med særlige behov. Andre faggrupper med interesse i emnet er også velkomne.

Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.

Tid, pris og tilmelding

Pris: 970,- kr. alt inkl.

Kurset afholdes på følgende datoer 
Onsdag d. 4. marts 2020 kl. 9.00 – 12.00

Vælg den ønskede dato i tilmeldingsformularen nedenfor.

Tilmeld mig Basens nyhedsmail

Praktisk information

Sted
Basen Kompetencecenter
Middelfartgade 9
2100 København Ø

Parkering/ankomst
Der er betalt parkering på Middelfartgade samt i de omkringliggende gader. Kompetencecenteret ligger ca. 10 minutters gang fra Nordhavn St. hvor der ligeledes går busser (bus 14 og 23) som stopper 300 meter fra Kompetencecenteret, ved Strandboulevarden/Århusgade.

Kontakt
Har du praktiske spørgsmål omkring kurset, ankomst, fakturering eller lignende, så kontakt kommunikationsmedarbejder Marie-Louise Scott på 2062 0462 / msc@basen.dk.

Undervisere på kurset

Mette Tellerup Larsen

Mette Tellerup Larsen

Direktør på Basen. Specialiseret indenfor det behandlingsmæssige område; kognitive og systemiske behandlingstilgange og værktøjer, samtalepraksis, miljøterapi, narrative tilgange mm. særligt i arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Uddannet socialrådgiver med efter- og videreuddannelser i både ledelse, coaching og systemisk ledelse.

Jacob Guldager Søe

Jacob Guldager Søe

Vicedirektør på Basen. Specialiseret i sparring og supervision af forskellige faggrupper samt i de organisatoriske, sociale og personlige udfordringer man som fagperson møder i arbejdet med mennesker i udsatte positioner. Uddannet lærer med en PD i psykologi, en Master i Etik og værdier i organisationer, en MBA og efter- og videreuddannelser indenfor det behandlingsmæssige område.