Kursus | Ekstra opmærksomhed på forældresamarbejdet

– Lær at tage ansvar som professionel, når samarbejdet bliver kompliceret

Hvad gør vi, når vi som professionelle udfordres i mødet med forældre? Hvordan håndterer vi det at have forskelligt syn på barnet, eller på hvad der skal til? Hvad hvis vi har forskellige forventninger til, hvem der gør hvad i samarbejdet?

Hvad gør vi, når vi som professionelle udfordres i mødet med forældre? Hvordan håndterer vi det at have forskelligt syn på barnet, eller på hvad der skal til? Hvad hvis vi har forskellige forventninger til, hvem der gør hvad i samarbejdet?

På baggrund af den systemiske tænkning, og med inspiration fra mentaliseringsbegrebet og teoretiker Ross Greene, vil vi udforske de forskellige positioner vi kan befinde os i, i forældresamarbejdet, samt hvad disse positioner gør ved os.

Vi vil diskutere, hvordan afmagtsfølelsen påvirker os som professionelle, både kognitivt, personligt og socialt. Herigennem tilbydes andre handlemuligheder, der baseres på at vi som professionelle tager ansvaret på os, og går til samarbejdet med tydelighed, omsorg og forståelse for egen såvel som andres position i samarbejdet. Den teoretiske gennemgang vil blive suppleret med konkrete råd, til det målrettede og konstruktive forældresamarbejde.

Udbyttet af kurset vil bl.a. være

  • Konkrete råd til det målrettede og konstruktive forældresamarbejde.
  • Konkrete strategier til at professionalisere din faglige rolle.
  • Strategier til fagligt at rammesætte og strukturere forældresamarbejdet.
  • Metoder til hvordan man kan anvende et fokus på mentaliseringsbegrebet til at fremme en forståelse af de bagvedliggende mekanismer og årsager.

Ikke to professionelles situation er ens, hvorfor det er vigtigt at du får mulighed for at reflektere over, hvordan de præsenterede værktøjer og metoder vil passe i din praksis, og hvordan de kan implementeres i din hverdag. Dette vil ske via dialog og små øvelser undervejs.

Målgruppe
Lærere og pædagoger i special- og almentilbud, konsulenter, sagsbehandlere, vejledere og andre som arbejder med børn og unge med særlige behov.

Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.

Tid, pris og tilmelding

Pris: 970,- kr. alt inkl.

Kurset afholdes på følgende datoer 
Onsdag d. 27. maj 2020 kl. 13.00 – 16.00

Vælg den ønskede dato i tilmeldingsformularen nedenfor.

Tilmeld mig Basens nyhedsmail

Praktisk information

Sted
Basen Kompetencecenter
Strandboulevarden 122, 3. sal
2100 København Ø

Parkering/ankomst
Der er betalt parkering på Middelfartgade samt i de omkringliggende gader. Kompetencecenteret ligger ca. 10 minutters gang fra Nordhavn St. hvor der ligeledes går busser (bus 14 og 23) som stopper 300 meter fra Kompetencecenteret, ved Strandboulevarden/Århusgade.

Kontakt
Har du praktiske spørgsmål omkring kurset, ankomst, fakturering eller lignende, så kontakt kommunikationsmedarbejder Marie-Louise Scott på 2062 0462 / msc@basen.dk.

Undervisere på kurset

Marie Falck Hansen

Autoriseret psykolog. Specialiseret i udredning og behandling af særligt sårbare børn og unge samt undervisning og supervision af forskellige faggrupper. Marie har særlig erfaring med inklusion i normalområdet, terapeutiske forløb med unge med komorbide lidelser og med implementering af praksisorienterede metoder og tilgange.

Luise Juel

Behandler og vejleder på Basen. Specialiseret i pædagogiske metoder og tilgange, som har god effekt for børn og unge med udviklingsforstyrrelser og andre psykiske vanskeligheder. Uddannet lærer med efteruddannelser indenfor det behandlingsmæssige område, og mere end 24 års viden og erfaring indenfor arbejdet med børn og unge med diagnoser, særlig indenfor autismespektret.