Kursus | Børn og unge med autisme og angst

Bliv klædt på til at varetage arbejdet med børn og unge, der har autisme ledsaget af angstproblematikker.

Når vi arbejder med børn og unge med autisme der også har angst, er det vigtigt at vi er klædt på til også at håndtere deres angst. Ligeledes er det vigtigt at se efter hvilke symptomer, der kan knyttes til enten autisme eller angst, da disse har afgørende betydning for hvilke handlestrategier man skal lægge, for at hjælpe barnet eller den unge bedst muligt.

Kurset vil give dig viden om de forskellige angsttilstande der ofte ledsager autisme, samt redskaber til at møde børn og unge med autisme, der har angst som tillægsdiagnose.

Udbyttet af kurset vil bl.a. være

  • Viden om de forskellige angsttilstande og særlige kendetegn ved angstlidelser, der ledsager autisme, samt om hvordan de gensidigt kan forstærke hinanden og potentielt vanskeliggøre behandlingsarbejdet.
  • Indsigt i hvilke konsekvenser det har for børn og unge, der har autisme i kombination med angst, i relation til funktion, belastningsreaktioner og vedligeholdelsesfaktorer.
  • Introduktion til relevante elementer af kognitiv adfærdsterapi og tanker om metakognitiv behandling i relation til denne specifikke målgruppe.
  • Konkrete strategier, metoder og værktøjer, som du kan anvende i dit møde og arbejde med børn og unge, der har ASF ledsaget af angst.
  • Værktøjer til stressreducering ved belastningsreaktioner, værktøjer til eksponering samt værktøjer, der kan anvendes i det langstrakte arbejde med separationsangst og isolation.
  • Via dialog og små øvelser undervejs vil du få tid til at reflektere over din egen praksis, og vi vil arbejde med, hvordan de præsenterede værktøjer og metoder kan implementeres i din hverdag.

Målgruppe
Praktikere, der arbejder med børn og unge med særlige udfordringer. Fx socialrådgivere, lærere i almen- eller specialtilbud, pædagoger, psykologer og lign. Andre faggrupper med interesse i emnet er også velkomne.

Forplejning
Der vil blive serveret kaffe og te, samt en let forplejning.

Tid, pris og tilmelding

Pris: 970,- kr. alt inkl.

Kurset afholdes på følgende datoer 
Onsdag d. 19. februar 2020 kl. 9.00 – 12.00

Vælg den ønskede dato i tilmeldingsformularen nedenfor.

Tilmeld mig Basens nyhedsmail

Praktisk information

Sted
Basen Kompetencecenter
Middelfartgade 9
2100 København Ø

Parkering/ankomst
Der er betalt parkering på Middelfartgade samt i de omkringliggende gader. Kompetencecenteret ligger ca. 10 minutters gang fra Nordhavn St. hvor der ligeledes går busser (bus 14 og 23) som stopper 300 meter fra Kompetencecenteret, ved Strandboulevarden/Århusgade.

Kontakt
Har du praktiske spørgsmål omkring kurset, ankomst, fakturering eller lignende, så kontakt kommunikationsmedarbejder Marie-Louise Scott på 2062 0462 / msc@basen.dk.

Undervisere på kurset

Marie Falck Hansen

Autoriseret psykolog. Specialiseret i udredning og behandling af særligt sårbare børn og unge samt undervisning og supervision af forskellige faggrupper. Marie har særlig erfaring med inklusion i normalområdet, terapeutiske forløb med unge med komorbide lidelser og med implementering af praksisorienterede metoder og tilgange.

Luise Juel

Behandler og vejleder på Basen. Specialiseret i pædagogiske metoder og tilgange, som har god effekt for børn og unge med udviklingsforstyrrelser og andre psykiske vanskeligheder. Uddannet lærer med efteruddannelser indenfor det behandlingsmæssige område, og mere end 24 års viden og erfaring indenfor arbejdet med børn og unge med diagnoser, særlig indenfor autismespektret.